4e5119222adceddfc5ee418f29dd8538 1605525837 1 - 3 nemme retter du kan servere til din fest
november 17, 2020

3 nemme retter du kan servere til din fest

By admin
disclaimer2 - 3 nemme retter du kan servere til din fest

Hvad end lejligheden er, hvis der overhovedet er nogen, så sætter folk altid pris på en god fest, og til enhver god fest hører, foruden god musik og varierede drikkevarer, noget god mad. Maden er måske det vigtigste for din fest og for dine gæster, og derfor er det vigtigt for dig som vært at have noget lækkert at diske op med, så din fest bliver en sikker succes. Når det er sagt så behøver du ikke stå i køkkenet fra kl 7 om morgenen som en anden Jamie Oliver elev, og præstere den helt store 5 retters gourmet menu, der er masser af nemme og simple måder at præsentere et lækkert og nemt måltid til dine gæster, og herunder finder du 3 forslag til nemme retter du kan servere til din fest. 

1. Panini

Hvis du ikke endnu ejer en panini grill, så er det guld værd at få anskaffet sig en. Til mindre fester er en panini grill altid en succes, særligt fordi du kan arrangere det så folk får lov at sammensætte deres helt egen panini. Du skal derfor have indkøbt et bredt udvalg af ingredienser, hvoraf overskrifterne er; Brød, ost, kød, smørelse og grønt. Du behøver kun 2 slags brød, et hvidt og et groft. Osten må gerne være mere varieret, køb gerne en mozzarella, en cheddar, en skimmelost som fx gorgonzola, og en dansk havarti. Det samme gælder kødet, hvor både skinker, salami og carpaccio er gode muligheder. Smørelsen klarer du med noget varieret pesto og/eller hjemmelavet hvidløgsolie, og sidst men ikke mindst skal du have et vegetarisk alternativ. Her gør squash, aubergine eller svampe sig rigtig fint. Sidst men ikke mindst noget smør eller olivenolie til at smøre din panini grill, og så er folk ellers klar til at bestille en hjemmelavet panini hos deres vært, og tale glimrende om din fest fremover. 

2. Bruschetta

Denne simple lille italienske ret er nem at lave, super lækker, og en garanteret vinder til enhver fest hvor der ikke er brug for det store fyldige måltid, men nærmere en simpel snack til vinen. Her er der også mulighed for at variere lidt ud over den originale, selvom man dog ikke går galt i byen med den heller. Du skal bruge hvidt brød, olivenolie, hvidløg, persille, frisk basilikum, løg og tomater. Brødet skæres ud i små skiver og ristes i ovnen til det er sprødt og brunligt. Brødene tages ud og du starter med lagene. Først hvidløgsolie, så tomat, så fint hakkede løg, og til sidst basilikums olie på toppen. Hvis retten skal fylde lidt mere kan du evt lægge en skive parmesan eller mozzarella på brødet inden det kommes i ovnen. 

3. Tapas

Tapas er en stensikker succes til både store og små sammenkomster, det er kun mængden det drejer sig om. Du finder et stort udvalg af tapas ingredienser i mange danske supermarkeder, jo større supermarked jo større udvalg, og så er det faktisk kun fantasien der sætter grænser.