Personlig hæftelse vs. solidarisk hæftelse: Hvad er forskellen og hvad betyder pro rata?

Når man taler om gæld og ansvar, er det vigtigt at forstå forskellen mellem personlig hæftelse, solidarisk hæftelse og hvad begrebet “pro rata” indebærer. Disse termer har stor betydning for, hvordan gæld fordeles mellem personer og hvilke rettigheder kreditorer har over for skyldnerne. I dette indlæg vil vi se nærmere på disse begreber og forklare deres juridiske implikationer.

Hvad er personlig hæftelse?

Personlig hæftelse betyder, at en person selv står til ansvar for sin gæld. Det indebærer, at kreditor kan gøre krav på alle skyldnerens personlige aktiver, hvis gælden ikke betales. I situationer med personlig hæftelse har kreditor kun mulighed for at forfølge den person, der har optaget gælden, og ikke andre. Det vil sige, at den enkelte hæfter med hele sin formue for at dække gælden. Personlig hæftelse er ofte relevant i individuelle gældsforhold som fx private lån eller kreditkortgæld, hvor der kun er én part, der hæfter for det fulde beløb.

Hvad betyder pro rata?

Pro rata er et begreb, der anvendes til at beskrive en proportional fordeling af ansvar eller betaling. I tilfælde hvor flere personer hæfter for en gæld, kan ansvaret opdeles pro rata, hvilket betyder, at hver person hæfter for en bestemt andel af gælden. Fordelingen sker som regel i forhold til, hvor stor en andel af gælden hver person er ansvarlig for. Pro rata anvendes ofte i sammenhæng med fælles lån eller økonomiske forpligtelser, hvor flere parter har indgået en aftale om at dele ansvaret ligeligt eller efter en forudbestemt fordelingsnøgle.

Hvad er solidarisk hæftelse?

Solidarisk hæftelse betyder, at alle parter hæfter for hele gælden, og kreditor kan vælge at kræve det fulde beløb fra en hvilken som helst af skyldnerne. Det betyder, at hvis en af skyldnerne ikke er i stand til at betale, kan de andre blive holdt ansvarlige for hele gælden. Dette kan være en fordel for kreditoren, da det øger sandsynligheden for, at gælden bliver betalt. Solidarisk hæftelse anvendes ofte i situationer, hvor flere parter har indgået en fælles aftale om et lån eller anden økonomisk forpligtelse. Et godt eksempel på dette er erhvervslån, hvor flere ejere hæfter solidarisk for virksomhedens gæld.