Idéer til en ny bogreol
Er du gået i tænkeboks med hensyn til opbevaring af dine bøger og i hvilket rum, du vil have dem stående? Så kan en bogreol til stue være et oplagt valg.
Bogreoler findes i et utal af forskellige designs, farver og materialer. Men fælles for dem alle er, at de giver plads til dine bøger, så du altid ved, hvor de er.
Bøgerne kan placeres på reolens hylder på forskellig vis. Måske kan du lide, de står i alfabetisk orden. Det kan også være, du vil have dem faginddelt, som f.eks. skønlitteratur, kunst, madlavning.
Nogen vil gerne sætte bøgerne op i bogreolen, så de matcher i farven. Her bliver det bøgernes ryg, der bestemmer farvekombinationerne.
Herunder vil vi komme lidt nærmere ind på forskellige typer af bogreoler til stuen. Både fordele, ulemper, materialer og størrelser. Vi håber, du kan bruge noget af informationen til at vælge den bogreol, der passer til dig og din stue.
Hvilken størrelse skal min bogreol have
Det handler bl.a. om hvor meget gulvplads, du har at gøre godt med. Hvis pladsen ikke er så stor, men du har mange bøger, kan du tænke på en høj og smal bogreol. Man glemmer ofte, at man kan udnytte højden i rummet til nogle af sine møbler.
Det kan også være, du kun har nogle få men betydningsfulde bøger. Så vil det passe meget fint med en lav og smal reol.
Hvis vi taler om en stor bogreol, har du mulighed for at udstille andre ting, end dine bøger. Du kan nemlig mikse og matche hylderne, så der indimellem bøgerne også står nogle pyntegenstande. Det kan være alt lige fra lerfigurer, vaser og skåle til sten, du har samlet på stranden og hjemmelavede nipseting.
Reoler med låger og skuffer
Der er både fordele og ulemper ved at vælge en bogreol med låger og skuffer.
En fordel med låger foran hylderne kan bl.a. være, at dine bøger ikke så nemt bliver støvede, som hvis de står på åbne hylder.
En ulempe kan så være, at man ikke kan præsentere sine bøger så flot i rummet, som man måske har lyst til. Der er måske også nogle af dine gæster, der ofte kigger på bogreolen, når de kommer på besøg, for at se, om de kan blive inspirerede til at læse nogle nye bøger.
Det kan være en fordel med skuffer i bogreolen. Alle de små ting og sager, som man aldrig ved, hvor man skal gøre af, men som man nogle gange har brug for, kan nemlig ligge i reolens skuffer. Mangler man en ting, kan man så måske finde den i en af bogreolens skuffer.
Forskellige former og materialer
Bogreoler findes i mange skønne materialer og størrelser. Du kan bl.a. få rektangulære og asymmetriske reoler i egetræ, og der er også reoler i akacietræ, vildeg, valnød finér og sukkerrør. Alle disse materialer vil passe rigtig godt til den skandinaviske stilart.
Men det kan også være, du omgiver dig med romantisk designede møbler, hvorfor en hvidmalet bogreol med udskæringer, låger, kurve og skuffer kan være det perfekte valg.
Hvis du godt kan lide tanken om genbrug, er det næsten et must at vælge en reol i genbrugstræ. De har en smuk patina og et lidt rustikt look, som skaber stemning i hele rummet.
Der findes også bogreoler til dig, der er vild med den industrielle stilart. Nemlig reoler i sort jern og stål. Nogle af reolerne er kvadratiske og designet med glashylder, der passer utrolig godt til metal.
Bogreoler i A-form og runde reoler har også deres helt specielle charme. Måske passer de godt til dig og din stue.