oktober 9, 2022

Valget er skudt i gang: her er, hvad du skal vide

By admin
RwAX5JYLNEcda86RVKB4BuiaT+uXiQStAAAAABJRU5ErkJggg== - Valget er skudt i gang: her er, hvad du skal vide

Mette Frederiksen har trykket på valgknappen, og tirsdag den 1. november skal vi ind og stemme. Er du klar til folketingsvalget? Her er, hvad du bør vide, før du sætter dit kryds. 

Valgkampen er sat i gang

Så er valget skudt i gang, og danskerne skal til at forholde sig til, hvem der skal sidde i regeringen. Der kommer til at være valgkamp på højtryk de næste par uger. Derfor handler det om at holde tungen lige i munden, hvis man gerne vil følge med . Lygtepælene er allerede beklædt med valgplakater og der bliver delt brochurer, slik og blomster ud i gadebilledet.

179 folketingsmedlemmer skal fordeles i regeringen, og det er op til os som et demokratisk land at bestemme, hvordan disse pladser skal fordeles. 

Politikerne går online

Hvis man gerne vil følge nøje med i de nye valgkampagner, så skal man huske også at gå online. Mange af politikernes markedsføringsstrategier foregår i år også på de sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter, hvilket måske er en måde også at engagere de unge vælgere på. Det er en smart strategi, som rammer en større målgruppe. I takt med at verden digitaliseres mere, så giver det også mening at markedsføre mere og mere online.

At fokusere på online markedsføring kan ende med at give pote i forhold til politikernes valgkampagner. Læs om folketingskandidaterne, de forskellige partier og mærkesager på en af de mange online platforme for at blive klogere på valgkampens udvikling. 

Udfaldet kan ikke forudsiges

Lige nu er det ikke til at sige, hvem der bliver vores nye statsminister. Mette Frederiksens status som statsminister er tydeligvis under luppen. Socialdemokratiet går til dette valg på usikker grund, så udfaldet af folketingsvalget kan gå begge veje. 

Det virker til at denne valgkamp handler mere om en tillidsafstemning til vores nuværende statsminister end så meget andet. Kan vi fortsat stole på Mette Frederiksen som Danmarks statsminister eller ej? Mange mener også at dette folketingsvalg sagtens kunne ende ud i en eller flere dronningerunder. Vi går altså ind til en spændende og uforudsigelig valgkamp dette efterår.